FENG SHUI I BØRNEVÆRELSET

Lidt om børn

Giv dine børn en god nattesøvn

Ligesom voksne har mange børn en aktiv og travl hverdag,
der tilmed ofte kan være yderst støjende og stressende:
– børnehave, skole, SFO, fritidsinteresser, og pligter i hjemmet –
Man kan næsten blive helt stakåndet bare ved tanken. Derfor er det vigtigt,
at barnet har et fristed, hvor det kan slappe af og være sig selv.

Feng Shui i børneværelset

Målet med Feng Shui i børneværelset er at forvandle rummet til en oase for barnet.

Et sted der oser af tryghed, ro og kærlighed, og understøtter barnets udvikling og naturlige behov.
Et rum som støtter barnets naturgivne optimisme, nysgerrighed og kreativitet og stimulerer dets fysiske og følelsesmæssige behov.
I takt med barnets udvikling er det vigtigt at indretningen også ændre sig, så værelset hele tiden afspejler barnets interesser og behov.
Er der mulighed for at vælge, hvor børneværelserne skal ligge, er disse placeringer ofte de bedste:

Piger: Vest, sydvest og syd
Drenge: Øst, sydøst og nordvest

Rod på børneværelset

Rod får rummets energi til at stagnere. At opholde sig på sit værelse i længere tid blandt legetøj,
og alt muligt andet tilfældigt henkastet eller efterladt, kan være yderst trættende.

Det vil ikke alene dræne barnets energi, men også kunne give hovedpine og manglende koncentration. I
kke just det barnet har brug for efter en begivenhedsrig og travl dag.

Oprydning bør derfor være en fast rutine og en selvfølge på ethvert børneværelse, ikke nødvendigvis efter hver leg,
men i hvert fald en gang om dagen. Det kan godt være ungerne protesterer i starten, men de opdager hurtigt
de mange fordele, det medfører, når man rutinemæssigt rydder op efter sig. Hvad enten det er at rede sengen,
rydde op efter legen, eller lave lektier til tiden. Der vil komme et meget gladere, sundere og mere sprudlende barn ud af det.

Mindst én gang om året bør du og dit barn i fællesskab gennemgå legetøjet og sortere de ting fra, som ikke længere
benyttes, og gemme det væk, eller give det bort til et velgørende formål.

Det kan være svært for barnet at sige farvel til en elsket bamse, men hvis du griber det rigtigt an, lærer
og mærker barnet hurtigt de mange fordele, der følger med den årlige oprydning.
Gør det samme med tøjet og andre personlige genstande i værelset.

Billeder, plakater o.l.

De billeder og plakater som hænger på væggen, og de møbler som står i rummet er sammen med væggenes farver
med til at præge barnet, og bør have et positivt islæt. Derfor gælder det om at vælge noget, der gør barnet glad
og giver det fornemmelsen af at være elsket – og en del af fællesskabet.
Især de ting som er nærmest barnet og det sidste de ser inde de sover, og det første når de vågner.
Alle negative ting, fx plakater med uhyrer, drabelige krigere eller masseødelæggelsesvåben, bør fjernes fra børneværelset.

Sengen

Sengen er børneværelsets vigtigste møbel, fordi det er her barnet opholder sig længst tid ad gangen og dermed
også påvirkes i længst tid af energierne omkring sengen.

Men for at barnet kan slappe helt af mens det sover, er der nogle vigtige regler, der skal være opfyldt. Det har noget med vores
urinstinkter af gøre. Kineserne kalder begrebet for DE FEM DYR‘s regler. Det drejer sig især om:

1) Sengen bør altid stå med hovedgærdet op mod væggen, og barnet skal kunne se døren fra sengen.

2) Sengen bør ikke stå under noget der kan falde ned i sengen

3) Sengen må ikke stå tæt på vinduet, eller i energitræk mellem vindue og dør.

Når sengens placering opfylder disse to punkter kan barnet sove trygt og godt.
Sengen bør have en god madras der passer til barnets vægt og statur. Det er faktisk et must
med en super madras og en god seng (helst af træ), og sengelinnedet af bomuld, eller andre naturprodukter.

Urolige og aktive børn, eller børn der vågner let, kan med fordel sove med hovedet mod nord. Dvs. med sengens hovedgærde
mod en nordvendt væg, hvis det er muligt af hensyn til punkt 1 og 2. Det vil virke beroligende på dem.

Passive og (for) stille og rolige børn vil live op, hvis de sover med hovedgærdet mod sydøst eller syd (jf. punkt 1 og 2).
Er det ikke muligt at opfylde pkt.1 kan der sættes en ”forhindring” op mellem sengen og døren. Det kan være et natbord,
et skab eller et smalt stykke stof nedhængt fra loftet. Det vil sikre barnet den nødvendige trygge søvn.

Sengen bør være hævet over gulvet så energierne i værelset kan komme frit omkring,
og rod under sengen vil virke forstyrrende på søvnen.
Køjesenge frarådes, fordi barnet i underkøjen udsættes for et voldsomt søvnforstyrrende energipres fra barnet i overkøjen.

Farver

Farver er energi og påvirker barnet.
Farver er knyttet til fem-elementerne, og elementets særlige egenskaber øver derfor indflydelse på barnet
via farverne i rummet. Derfor er det vigtigt, at ikke mindst vægfarverne vælges med omhu, så de ikke modarbejder
barnets behov, men tværtimod støtter dets udvikling og behov.

Aktive børn bliver roligere og mere afslappet i jordfarver som beige, sand, svag lys appelsin, gul okker, oxidgul og
brændt Sienna naturel, hvorimod røde farver øger deres energi og bør derfor begrænses.

Inaktive børn, uden lyst og initiativ, kan aktiveres og piftes op med røde farver, fx engelsk rød, oxid rød eller brændt umbra.
Orange og pink kan også anvendes. Grønne farver vil være et fint supplement, hvorimod blå og brune bør begrænses.
Disse børn kan med fordel sove med hovedet mod syd.

Lys

Lys er en ren energioplader, især dagslys, men kunstigt lys i form af halogenlys
i kombination med almindelig hygge-belysning er et godt alternativ i de mørke perioder.

Pas på ikke at lukke dagslyset ude af børneværelset med alle mulige ting og sager i vindueskarmen eller nedhængt i snore.
Vær endvidere opmærksom på, at gardiner og persienner kan er gode til at dosere dagslyset, så en
en passende mængde lys alligevel trænge ind i værelset.

Ligger værelset mod syd eller vest kan det være nødvendigt at skygge for solen og dens voldsomme energiopladning af rummet.
Under alle omstændigheder er det en god ide, at blænde af for sollyset i god tid inden barnet skal sove,
så energien kan falde til ro. Til dette formål er mørke rullegardiner bedst egnet.

Computer, TV, playstation o.l.

Elektronik bør være slukket om natten, så negativ udstråling ikke dræner barnets og rummets energi,
og de bør under alle omstændigheder stå mindst 1 meter fra sengen.
Faktisk burde alle former for elektronik være fjernet fra værelset om natten.

Sengelampen bør hænge på væggen ved siden af sengen eller stå på et natbord.
Det er en god ide at lufte ud mindst to gange om dagen, morgen og aften.
Tung luft dræner barnets energi og giver trætte børn. Hovedpine følger ofte med i købet.

bloggen findes flere artikler om boligindretning.

Ønsker du at Fengshuimaster skal komme på besøg for at hjælpe dig med at indrette din bolig,
så den passer til dig og din familie, klikker du blot her

Rigtig god fornøjelse